Back to All Events

Børnejazz: Flensborg/Venndt Duo | Musikhuset Swinger

  • Musikhusparken 16 Frederiks Allé Aarhus, 8000 Denmark (map)

Jazz i børnehøjde

Tag dine børn eller børnebørn med til en hyggelig børnejazzkoncert ved KISSA-containeren i Musikhusparken.

Her kan du opleve Flensborg/Venndt Duo – en moderne jazz-konstellation, der spiller egen musik med særlig vægt på den billedskabende og fantasifulde komposition.

Musikken kan nærmest betegnes som en slags “improviseret programmusik”, hvor indholdet kan tage udgangspunkt i en mobiltelefon, æblekage med flødeskum, en frostklar dag i Vejle eller en tv-helt.

Duoens lyriske, muntre og til tider spraglede lydunivers inddrager publikum på forskellig vis og bliver skabt af forskellige instrumenter, blandt andet klaver, kontrabas, mundharpe, kalimba, blokfløjte, klokkespil, melodikaer og sav.  

Duoen modtog i 2018 en DMA i kategorien Børnejazz.

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser – med fri entré til størstedelen af koncerterne. 

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted 9.-15. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.

Læs mere på www.aarhusjazzorchestra.dk/musikhusetswinger

Previous
Previous
July 13

Klokkespilskoncert | Musikhuset Swinger

Next
Next
July 15

Børnejazz: Moussa Diallo | Musikhuset Swinger