Back to All Events

Klokkespilskoncert | Musikhuset Swinger

  • Musikhusparken 16 Frederiks Allé Aarhus, 8000 Denmark (map)

Jazz fra toppen af rådhustårnet

Under Aarhus Jazz Festival giver den tyske klokkenist Gunther Strothmann klokkespilskoncert fra Aarhus Rådhus. Musikken er en blanding af kendinge fra jazzens verden og klassiske værker for klokkespil. Koncerten kan nydes på græsset i Rådhusparken og Musikhusparken, hvor KISSA-containeren skaber hyggelige rammer foran Musikhuset.

Dr. Gunther Strothmann (født 1943) var læge i Kiel i over 35 år. Han fik undervisning i klaver, orgel, komposition og improvisation i sin hjemby Bremen. I flere år gav han orgelkoncerter. Han er nu pensioneret fra sit job. Ud over sit arbejde som klokkenist er han også korleder og dirigent for et amatørsymfoniorkester.

Under årets jazzfestival har du mulighed for at høre Gunther Strothmanns flotte klokkespil fra selveste Aarhus Rådhus, hvor han vil spille kendte klassikere som Glenn Millers Moonlight Serenade og George Gershwins Summertime. Blandt de andre numre, som publikum kan se frem til at høre, er Fantasipræludium for klokkespil skrevet over en af Marthin Luthers mest berømte salmer Vor Gud han er så fast en borg samt Wilhelm Benders Suite for klokkespil i fire satser.

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser – med fri entré til størstedelen af koncerterne. 

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted 9.-15. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.

Læs mere på www.aarhusjazzorchestra.dk/musikhusetswinger

Previous
Previous
July 13

Børnejazz: Kongklave | Musikhuset Swinger

Next
Next
July 14

Børnejazz: Flensborg/Venndt Duo | Musikhuset Swinger