Vær med d. 20. maj når Jens Mikkel Madsen fra bandet I Think You’re Awesome besøger KISSA i forbindelse med den digitale udgivelse af gruppens klimaværk “The Good Fight”, der er indspillet sammen med Aarhus Jazz Orchestra.
Med sig har Jens Mikkel cellist Maria Edlund og Aarhus Jazz Orchestras saxofonist Kati Brien. Sammen opfører de “The Good Fight” i et helt nyt format, hvor Jens Mikkel også deler sine overvejelser om det at forholde sig til klimaforandringerne- og krisen gennem musikken.
KISSA åbner allerede kl. 14.00 og lægger op til en hyggelig eftermiddag med god musik ud af højtalerne og et rum for nysgerrige samtaler. På dagen kan du sågar medbringe egne lagermedier og få overført “The Good Fight” for 75 kr. Det vil sige, at publikum selv, gennemsøger skufferne, loftet og garagen efter brændbare cd’er, de aldrig fik brugt – hard-diske og usb-penne, de ikke har fået smidt ud – Måske kan de endda finde en gammel ipod, eller mp3 afspiller, der trænger til en tur tilbage til livet. Udgivelsen overføres i løbet af koncerterne og kan måske være med til at puste liv i gammel elektronik, der ellers ville være kasseret.
Hør Jens Mikkel fortælle om “The Good Fight” i en samtale med Aarhus jazz Orchestras projektleder Nanna Strandberg her.