Vær med når KISSA og Sager der Samler fejrer Grundlovsdag d. 5. juni og hylder demokratiet og nysgerrigheden med en festlig dag, der byder på taler, musik og et indblik i Aarhus’ lokalpolitik.
Sager der Samler er en platform for demokrati og handlekraft i fællesskab. Hos Sager der Samler drømmer de om at gøre det lokale engagement til en drivkraft i omstillingen til et mere menneskeligt, bæredygtigt og demokratisk samfund. Derfor arbejder de hver dag for at styrke handlekraft og engagerede fællesskaber gennem hverdagsaktivismen.
KISSA hylder de nysgerrige møder hele 2022. Sammen med Sager der Samler belyser vi de nysgerrige møder, der er vigtige for demokratiet og lokale fællesskaber på tværs af politik, musik og mennesker.
PROGRAM:
10.00: Morgenmad
Lækker morgenmad med kaffe og te
11.00: Morgenpolitik
Vi snakker om punkterne på næste byrådsmøde
12.30: Café Gaya står klar
Café Gaya sælger demokratidrinks og andet godt
13.00: Koncert med Kongklave
Læs mere om duoen Kongklave her
14.00: Demokratidrinks og taler
Grundlovstaler:
Metin Lindved Aydin, byrådspolitiker i Aarhus for Radikale Venstre
Paul Natorp, forperson og medstifter af Sager der Samler
Lightning talks:
Anne Meta Nielsen, artsambassadør i Arternes Aarhus - om udvidelse af demokrati til alle arter
Nanna Strandberg, projektleder i Aarhus Jazz Orchestra, om jazz, nysgerrighed og solidaritet
Daniel Aneto, kulturskaber, om RUM22, en kulturplatform og natklub med fokus på diskrimination i nattelivet og underrepræsenterede musikgenrer
Anne Nygaard Jedzini, forsker ved Centre for Deliberative Democracy v. University of Canberra, om samskabelse som en form for politisk magtdeling mellem politikere og borgere.
16.00: Tak for i dag.